Udvikling

Husk altid disse principper

  • En brik er udviklet, når den er i spil på et egnet felt
  • Løbere udvikles til en god diagonal
  • Springerne går oftest ind mod centrum. Her dækker de vigtige felter i centrum
  • Bønder tæller ikke med i udvikling, men de åbner op for dine brikker og kan dække vigtige felter i centrum.
  • Rokade er et  vigtigt udviklingstræk - det er næsten altid vigtigt at få kongen i sikkerhed og få sine tårne i spil.
  • Tårne/dronning udvikles først senere eller også tager de del i spillet fra baglinjen i de åbne linjer.

 
Denne stilling kunne nemt opstå i åbningen. Det hedder firspringerspil. Det kan opstå efter følgende træk:

1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Sc3 Sf6

Udviklingen er lige. Springerne dækker og angriber i centrum. Feltet d5 er fremhævet med grønt er truet af både springeren på c3 og bonden på e4.

Et godt træk fra hvid er nu at få løberen i spil og gøre klar til rokade. Løberen går normalt til c4 eller b5.

  • På c4 beskyttes feltet d5 endnu en gang. Desuden angribes mod den sorte kongestilling især feltet f7. Denne åbning bliver oftest til italiensk, men sort har en finte.
  • På b5 angribes den brik der beskytter bonden i centrum på e5. Dette er mest spillet og hedder spansk firspringerspil.

Centrum

Det er oftest vigtigt at kontrollere centrum.  Der er det lille centrum markeret med rødt og der er det udvidede centrum markeret med grønt.
 
Oftest spilles bønderne til d4 og/eller e4. Herfra dækker et felt i det lille centrum og et felt i det store centrum. Også bondetræk til f4 og især c4 spilles oftest som første træk.

4. Lc4 Sxe4!

Dette overraskende træk er en lille kombination, som ødelægger hvids centrum. Ideen er at følge op med d5, som er en gaffel til springer og løber. Bagefter har sort god kontrol over felterne i centrum. Sort spiller nu noget, der ved første øjekast ser fremragende ud. Sort får jo ødelagt sin rokade.

5. Lxf7+? (bedre er 5. Sxe4) Kxf7 6. Sxe4 d5!

Centrum erobres med det samme - sort er ikke bange for springerskakken. Bemærk - hvids kontrol i centrum er nu helt forsvundet!


 
Nu er det sort der har overtaget kontrollen med alle felter i centrum. Spørgsmålet er om sorts kongestilling og manglende rokade giver hvid nogle chancer?

(fortsættes)