07.12.10 17:00

3. holdet: Der er pat.

Af:Niels Erik Andersen


Mandag aften spillede 3. holdet ude mod rækkens tophold Tårnby. Ifølge Dr. ELO var vi favoritter 4,44-3,56 og

sørme om han ikke havde ret, da det endte med en smal sejr. Jeg så ikke meget til de øvrige partier, men her er et hændelsesforløb fra matchen.

Asger var først færdig. Via siciliansk var han havnet i en typisk Gruenfeldindisk stilling, som han ikke kunne lide, men efterfølgende ærgrede sig over ikke at spille videre i. ½-½

Jeg vandt en kvalitet tidligt i partiet, og resten var et spørgsmål om teknik. 1½-½

Emil spillede forkert i åbningen (i følge Morten), og fik aldrig udlignet. 1½-1½

Ole var næste mand, der var færdig. Han var under hårdt pres, og tabte vist alle analyserne, men vandt partiet. 2½-1½

Jan måtte ud i et bondeslutspil, med 7 bønder til hver, hvor det lykkedes modstanderen at skabe 2 forbundne fribønder. Det lykkedes også for Jan. 3-2

Trines parti så jeg ikke meget af. I slutstillingen var modstanderen ved at tilrane sig initiativet, så remis var fint. 3½-2½

Dennis fik en ulden stilling, men fik afviklet til et Tårnslutspil med lige mange bønder. 4-3

Tilbage sad Klaus med en god stilling, men Brian slog kontra. Og så sad Klaus med sygdom i kroppen, med en kvalitet for lidt (for en bonde). Begge var i tidsnød, og gevinsten var ikke nem. Partiet endte i det glade gave vanvid, først forærede Klaus det hele væk, og så var han pludselig pat. Surrealistisk. 4½-3½


Samtlige resultater